|
Dansens og musikkens rødder
43
|
|
I sidste nummer nævnte jeg, at hornpipe-dansene stammede fra De Britiske Øer, på samme måde er det med den melodi, vi bruger til Hornfiffen. Melodien stammer fra Skotland eller England. Hvor gammel den er, vides ikke; men første gang, den træffes og kan dateres, er i en skotsk trykt danse- og musiksamling fra ca. 1756[1]. Her træffes også første gang det engelske navn "The Soldiers Joy" på melodien. Man ved ikke helt nøjagtig hvorfor, melodien hedder sådan; men det refererer formentligt til soldatens pung - da melodien i England også er kendt under navnet " The King´s Head", som var pseudonym for en bestemt mønt.
Dansebeskrivelsen under noden er en rækkedans. Beskrevet på traditionel engelsk vis. Denne korte informative måde at nedskrive danse på i England kendes helt tilbage til 1651, hvor John Playford udgav "The English Dancing Master". Melodien er kendt i hele Storbritannien og Wales og danses på mange forskellige måder. Der findes et utal af forskellige rækkedanse til melodien, ligesom den også er brugt til solodanse for mænd. Disse solodanse var ofte sceniske og kendte som matrosdanse eller sømandsreel, og netop ét af trinnene i èn af matrosdansene minder meget om vort begyndelsestrin i Hornfiffen. Reeltrinnet genfindes også i nogle af matrosdansene. I øvrigt har der også været udført sceniske matrosdanse i Danmark. Se denne tegning - lavet af Carl Plötz i 1840. Denne tegning viser Rosa Price (1810-1887), der udfører en Engelsk Matrosdans. Rosa Price var født i London, men blev gift ind i den berømte Pricefamilie i København, der på Vesterbro havde startet Morskabsteater. For at supplere familiens indtægter rejste Rosa Price i en lang årrække næsten hvert forår til Århus (fra 1854-1874), hvor hun i nogle måneder havde danseskole i sæsonens nyeste danse[2]. Melodien til Hornfiffen er også kendt overalt i Amerika som "Soldier´s Joy" og har, som i England, været benyttet til mange forskellige rækkedanse. Se dette eksempel fra 1859[3]. Læg mærke til, at man i Amerika benyttede sig af samme, korte måde at beskrive danse på som i England.
Første gang, vi ser melodien til Hornfiffen i Danmark, var kun knap 20 år efter, at den forekom i England første gang. Det er i en anonym, håndskrevet dansesamling fra ca. 1774-1780, der i dag findes på Det kongelige Bibliotek[4]. Samlingen omfatter 2 små hefter - det ene hefte med dansebeskrivelser og det andet hefte med musikken - skrevet for violin. I disse hefter er det en rækkedans og er nr. 35. med navnet "Le salut Roÿal" (Prøv at lægge mærke til, at denne og den engelske melodi næsten er identiske).
Dansebeskrivelsen lyder som følger:
No. 35 le Salut Roÿal. 1. Tour 1ste Msr og Dm kaster af, gaar forbie hinanden og rundt med begge Hænder 1ste Msr med 3die Dm og 1ste Dm med 3die Msr. 2. Tour 1ste Par kaster op igen og rundt med hinanden. 3. Tour 1ste Par er paa hinandens plads. ball. og Moulinet med 2det Par. 4. Tour 1ste Par ball. og kaster af. Svinger helt rundt med begge Hænder. (Min kopi af den gamle, gotiske håndskrift er meget utydelig og svær at læse; men så vidt jeg kan se, er det ovenstående ordlyd til dansen). Her er min tolkning af den gamle dans i folkedanseteminologi:
Opstilling: Alm.
rækkeopstilling
1-8
1. par ruller 1 omgang bagom 2. par (herre bag herre og dame bag
dame)
1-8 1. par ruller atter 1 omgang
bagom 2. par (herre bag herre og dame bag 9-16 1. og 2. par 4 hopsaballancè på stedet. Alle 4 højrehåndsmølle 1 omgang, 8 gangtrin. 9-16 1. par 2 hopsaballancè på stedet. 1. par ruller 1 omgang bagom 2. par (herre bag dame og dame bag herre) ind mellem 2. og 3. par. 1. par 2- håndsfatn. og 1 1/2 omgang rundt, så herren slutter i herrerækken og damen i damerækken, 12 gangtrin. Når dansen begynder forfra, danser 1. par med 3. og 4. par (2. par står over). I den originale beskrivelse er trinnene ukendte, så jeg har valgt nogle trin, der passer til musikken; men det kunne ligeså godt være andre trin.
Som tidligere nævnt genfindes melodien mange gange i det 19. århundrede, èn af de tidligste er fra den yngste del af Rieber-nodebogen, der ligger på Folkemindesamlingen, og dateringen er ca. 1800-1815. I 1823 udgav danselærer Jørgen Gad Lund en dansebog[5]. I denne bog findes der beskrivelse til en Hornpipe, som også er en rækkedans. I denne version er der en ekstra afd. dans, og man skal bruge 3 repriser musik. Desværre mangler musikken, så vi kan ikke vide, om det er en helt anden musik, eller om det er den kendte hornfiffen-melodi, der er påført en ekstra reprise. I Norge kendes melodien i en variant med 3 repriser.
I Danmark genfindes melodien også i den lille 2-pars dans fra Langeland, der hedder "Den lille Hollandske"[6] ,som oprindelig er indsamlet af højskolelærer Carla Schibler (1895-ca. 1975) i slutningen af 1920`erne.
For mangfoldighedens skyld vil jeg prøve
at nævne nogle af de nordiske danse, hvor musikken er den kendte melodi.
Udover Norden og de engelsktalende lande
kendes melodien bl.a. også i Holland - Tyskland - De Baltiske Lande og i
Rusland. I Danmark bruger vi jo for det meste kun melodien til pardanse, så prøv at danse den lille rækkedans "Le Salut Roÿal" fra 1780, som er det første bevis på, at melodien er kommet til Danmark. - God Fornøjelse!!! Kildehenvisninger: Tak til Assistant Librarian Elaine Bradtke fra Vaughan Williams Memorial Library, der har hjulpet med at finde den første, engelske hornfiffen-melodi. Også en tak til Henrik Koudal og Henning Urup, der har hjulpet med at identificere og fremskaffe den første, danske melodivariant af Hornfiffen.
[1]
"Rutherfords Compleat Collection of two hundred of the most
celebrated Country Dances, Both Old and New. - Vol. III
Ca. 1756 (Originalen findes på Manchester Public Library). |